Derudover betyder et job i sekretariatet at man skal vide alt om alle og have styr på hvilke ting der er i gang, og hvem der skal informeres om hvad, eftersom folk åbenbart ikke er særlig gode til at følge op på deres projekter. Min kollega Anne lader ikke til at have prioriteret at rydde op og arkivere på afdelingens fælles drev, så der ligger nogle udfordringer forude med at hitte et system så folk rent faktisk kan finde det de skal bruge.
Spørgsmålet er om hun vil lade mig ændre noget. Hun beklager sig over at folk kommer rendende hele tiden for at få hjælp, men samtidig sidder hun på så meget information, at kontoret nærmest lammes, når hun er væk. Jeg tror godt hun kan lide at være den der ved alt.
Sommerfestival i Bruxelles
Katrine er taget til barnedåb i Danmark, og næsten alle de andre trainees er stadig på ferie, så i går aftes tøffede jeg selv ind til byen for at høre musik fra Québec på Grand Place. Den første koncert var med Catherine Major, og det var virkelig en god oplevelse. Smukke sange og en god energi på scenen. Jeg rendte på hende senere på pladsen:
Det næste band var Les Batinses, som vel nærmest er en slags Lars Lilholt Band - men på fransk. Nu er jeg normalt ikke meget for Lars Lilholt[se her], men det er ligesom at det er mere ok når det er på et andet sprog. Og så var alle de unge mennesker på pladsen også ret pjattede med dem! Nå ja, og så var de for øvrigt pissedygtige...
Efter de to koncerter fandt jeg endelig et par af mine irske venner, og efter en hurtig øl på Le Cercueil ('Kisten') gik vi på Delirium og smagte på sjove øl. Det er den mest velassorterede bar i byen, og jeg tror nok de har omkring 2.000 forskellige internationale flaskeøl samt et bredt udvalg af belgiske øl på fad.
David (IE) og Lisa (I).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar